Ayla – din CST-assistent

Et struktureret værktøj til understøttelse af CST sessioner

Den digitale CST-assisstent skaber fundamentet for meningsfulde samtaler, baseret på den evidensbaserede, gruppeterapeutiske CST-metode.

Ayla – Din CST-assistent 
er udviklet i samarbejde med:

Logo_VIA_University_College
Logo_Danish_Life_Science_Cluster
Logo_Silkeborg_kommune
Logo_Syddjurs_kommune

Ayla - Din CST-assistent frigiver tid!

Group Cognitive Stimulation Therapy (CST) session using digital CST-Assistant (2)

Basis CST gruppeforløb gennemføres normalt i grupper af 5-8 personer over en periode på 7 uger (2 gange om ugen), hvor hver session varer ca. 45 minutter til 1 time. 

Det er tidskrævende at forberede og gennemføre CST-sessioner. 
Ifølge en markeds-undersøgelse kan forberedelsestiden være helt op til mellem 40 og 60 timer, når først facilitatoren er uddannet i CST-metoden, plus 1-2 timer før gennemførelsen af en  gruppe-session, hvilket afholder mange kommuner fra at komme igang med CST. 

Det er bl.a. derfor vi har udviklet Den digitale CST-Assistent; Et digitalt værktøj udviklet til CST-facilitatorer, der kan gøre forberedelsen af sessioner markant hurtigere og faciliteringen mere ensartet.

Ayla - din CST assistent_Sessionsoversigt
Ensartet levering
En af de helt store fordele ved at bruge Den digitale CST-Assistent er at leveringen af CST bliver ensartet og indholdet er det samme på tværs af afdelinger. Slut med at skulle lave alt materiale fra bunden – det er nu muligt at komme hurtigt igang med minimal forberedelse. Det giver mere tid til borgerne.
Session 2 i Ayla - din CST assistent
Spar tid på forberedelse og få mere tid til borgerne
En af fordelene ved at bruge Den digitale CST-Assistent er den tid, der spares ved forberedelsen af sessionen. Med et værktøj, der tilbyder færdige sessioner, kan facilitatorerne nemt og hurtigt forberede en CST-session uden at skulle oprette hver enkelt aktivitet fra bunden, samtidig med at vi har sikret at alle rettigheder til billeder og lyd kan anvendes frit.
 
Med den digitale CST-assistent fra Brain+ får du 24 færdig forberedte sessioner, og mere end 100 aktiviteter med billeder, video og talepunkter – klar til brug i et kognitiv stimulationsterapi (CST) gruppe-forløb.
Udviklet i samarbejde med VIA University College
Med Den digitale CST-Assistent fra Brain+ kan i tilbyde skræddersyede, forberedte sessionsmaterialer, lavet i samarbejde med bl.a. Rikke Gregersen og Annette Johannesen fra VIA University College (der også har oversat den engelske CST manual til Dansk), og gør det muligt for facilitatorerne at spare værdifuld tid og fokusere på at pleje personen med demens.

Det siger vores brugere

CST-Assistenten er godt struktureret, hvilket gør det nemt for mig, i min hverdag med mange andre opgaver, at være forberedt og komme med en dagsorden som jeg ved borgerne får noget ud af. 

Spørgsmålene til hver tema, er fantastiske og de graver et spadestik dybere i brugernes tankeproces. Jeg kan virkelig se og hører på dem at det er spørgsmål der skal ”graves frem fra gemmerne”.

En af mine borgere sagde med et smil på læben og med et eftertænksom ansigtsudtryk: ”Det er længe siden jeg har tænkt på det, men tænk sig, det havde jeg IKKE glemt, det var rart”.

Ofte når vi ikke andet end spørgsmålene, da der bliver sat gang i rigtig mange gode og dybe snakke! Og det er de snakke jeg også kan bruge til noget, i forhold til at opdatere journalsystemet med brugbar ”nice to now” materiale til det kommende omsorgspersonale.

Vesthimmerland kommune

Hanne Falk
Demenskoordinator, Vesthimmerland Kommune

Den første terapisession baseret på Den Digitale CST-Assistent var en stor succes. Vi begyndte at snakke om aktiviteter, fra vi var yngre, fortsatte med dagens aktiviteter og sluttede af med en historie fra Canada om bjørnejagt etc. Der var bred enighed om, at det er et godt understøttende værktøj.

Logo_rudersdal_kommune

Charlotte de Lichtenberg

CST ansvarlig sygeplejerske, Rudersdal Kommune

Den Digitale CST-Assistent er et relevant værktøj til at understøtte den gode samtale. Det giver ideer til samtalen og guider os igennem til et godt samtaleudbytte. 

Som gruppeleder for en CST-gruppe har jeg brugt produktet til at forberede et specifikt CST-sessionstema.

Logo_silkeborg

Pia Østergaard

Udviklingskonsulent, demens, Silkeborg Kommune

Wauw…. 

I har jo forberedt 90% af det jeg har brug for i en gruppesession…

Logo_københavn

CST Gruppeleder

Københavns Kommune

Hvad er Kognitiv Stimulationsterapi (CST)?

kognitiv stimulationsterapi CST gruppe aktivitet
CST er specielt-designede aktiviteter, leveret i en strukturet form
Kognitiv stimulationsterapi (CST) er en ikke-farmakologisk intervention til forbedring af de kognitive funktioner og livskvalitet hos personer med let til moderat demens. 

 

CST leveres normalt af fagpersonale med speciale eller efteruddannelse i Demens og omfatter en række specielt-designede aktiviteter som f.eks. hukommelses-øvelser, ordspil og puslespil. Aktiviteterne er designet til at stimulere specifikke kognitive funktioner som f.eks. hukommelse, opmærksomhed, sprog og problemløsning i et interaktivt, socialt og samtalemæssigt miljø

Aimee Spector
Udviklet af Aimee Spector i 1990’erne
 

Metoden er udviklet af Aimee Spector i England i 1990’erne, og er i dag en internationalt anerkendt metode, udbredt i mere end 30 lande. CST omfatter en række specielt strukturerede sessioner som har til formål at forbedre og udfordre patienternes kognitive og kommunikative færdigheder.

Læs evt. mere om Aimee Spector her

Rikke Gregersen
Oversat til Dansk i 2019
Rikke Gregersen, Docent, Msc, Ph.D. og Annette Johannesen fra VIA University College oversatte den engelske manual til Dansk tilbage i 2019.

Vi så heldige at have et tæt samarbejde med Rikke og Annette om udviklingen af CST-Assistenten som digitalt værktøj.

Læs evt. mere om Rikke Gregersen her

Cochrane review 2023 - Cognitive stimulation to improve cognitive functioning in people with dementia
Over 100 studier bag metoden
Kognitiv stimulationsterapi har den stærkeste dokumentation af alle ikke-farmakologiske demens-behandlinger i verden og er bl.a. blevet testet i over 100 RCT’er, herunder i et Cochrane review 2023.
 
Cochrane Library er en samling af databaser inden for medicin og andre sundhedsspecialer, der leveres af Cochrane og andre organisationer. Kernen er samlingen af Cochrane Reviews, en database med systematiske reviews og meta-analyser, der opsummerer og fortolker resultaterne af medicinsk forskning.
 

Er vi et godt match til jeres arbejde med CST?

Så book gerne et møde  
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe Jer med lettere forberedelse og mere struktur på CST-Sessionerne – uagtet om du er ny i CST eller allerede har forberedt en del sessioner – så kommer jeg gerne forbi til en 100% uforpligtende snak om hvordan vi kan understøtte Jer. Hvis vi kan hjælpe er vi super glade – og ellers, så har vi haft et hyggeligt møde og mødt hinanden.

 

Ring gerne på 21 75 40 38 eller send en mail 

Hvor kan jeg blive
uddannet CST gruppeleder?

VIA University College
Vil du hjælpe personer med demens til at fastholde eller bedre deres mentale evner? Kognitiv stimulationsterapi (CST) er en evidensbaseret gruppeterapeutisk metode, der styrker kognition og velbefindende i et stimulerende og rart fællesskab.
Nationalt Videnscenter for Demens
Nationalt Videnscenter for Demens tilbyder kurser i Kognitiv Stimulationsterapi i hele landet. Der er også mulighed for at hjemkøbe kurset til medarbejdere i egen kommune.

Hvem står bag CST-assistenten?

Brain+ har til formål at udvikle omkostningseffektive demensbehandlinger og gøre dem tilgængelige for alle som digitale værktøjer, der kan hjælpe fagpersonale og familiære plejere i deres daglige arbejde samt hjælpe mennesker med let til moderat demens og deres pårørende til at leve et bedre liv. 

 

I Brain+ er vi mere end 20 personer, der arbejder tæt sammen med kliniske forskere, terapeuter, mennesker med demens og pårørende for at lære og indarbejde borgerens behov i de løsninger, vi leverer. For at opnå dette har vi bl.a. et internt team af neuropsykologer og et udvidet team af tætte samarbejdspartnere i forsknings- og kliniske CST-fællesskaber for at sikre tæt dialog og relevans af det, vi udvikler. 

 

I hvert land, hvor vi tilbyder Den digitale CST-Assistent, arbejder vi tæt sammen med forskere for at sikre en god kulturel tilpasning af vores produkter til de regionale præferencer, som vi opererer under. Vi overholder alle de nødvendige standarder for regulering og databeskyttelse, der kræves for at markedsføre og vedligeholde produkter af høj kvalitet, og vi har regulatorisk personale og et dygtigt softwareudviklingsteam til at sikre dette. Vores hovedkontor ligger i København, Danmark.